
Jeg købte et downtown-værdibevis på nettet hos Heidi, da jeg godt kunne bruge nogle råd om min kost i forbindelse med min træning i KIF København.
Mit ønske var at tage muskelmasse på, da jeg er stregspiller og har brug for vægten.
Heidi lavede en plan til mig, hvor hun specifikt skrev, hvad jeg skulle spise for at få proteiner, kulhydrater og fedt nok til at kunne klare mine træningspas og til at kunne præstere til træning og kamp.
Hun kom med flere gode tips til restitutionsmåltider, som ikke nødvendigvis behøver være fast føde, hvilket er en fordel, med al den mad jeg skal spise udover, for at holde vægten.
Jeg har efterfølgende haft nemmere ved at holde min vægt stabil, uden brug af kosttilskud, som jeg ellers var storforbruger af før.
Jeg er rigtig glad for Heidi’s foreløbige hjælp.
Rasmus Jensen, stregspiller for KIF København, Kolding, okt. 2012