Set fra et videnskabeligt synspunkt, handler det at tabe sig om, at indtage mindre energi end man bruger.
Alle der har prøvet at tabe sig ved, at det ikke er så enkelt. Trods stor viljestyrke, stritter kroppen imod.
Har man været overvægtig i en tid, begynder kroppen at betragte denne overvægt som normal-/ønskevægten. Vægttab bliver en trussel for kroppen, som forsøger at hindre vægttab og sætter følgende mekanismer i kroppen i gang:
-
Kroppen forsøger at spare på energireserverne (fedtdepoterne), ved at sænke stofskiftet
-
Kroppen øger appetitten. Dette medfører både øget sult og forringet evne til at forbrænde fedtet.
I håb om at blive kiloene til livs, prøver mange derfor hurtige slankekure.
Desværre får man ikke sundere kostvaner af disse ”hurtige” kure og derfor tager de fleste det hele (og lidt til) på, når de afslutter kuren og vender tilbage til de gamle spisevaner.
For at opnå et varigt vægttab skal der permanente omlægninger af kostvaner og livsstil til.
Hvis kroppen ikke i samme grad skal opfatte vægttabet som en trussel, skal man omlægge sine kostvaner efter sund fornuft, det vil sige at spise sundt, uden at sulte sig og spise mange små måltider. Herved vil kroppen efter en tid begynde at betragte en lavere kropsvægt som normalen, hvorved man sikrer, at vægttabet vedligeholdes på længere sigt.
Mange små måltider giver et stabilt blodsukker og derved bedre appetitkontrol.
Hvad sker der i kroppen?
Kroppen nedbryder og optager den mad vi spiser, hvorefter den anvendes til produktion af energi til opretholdelse af kroppens funktioner, samt til muskelarbejde.
Når kulhydrat er nedbrudt og optaget fra mave-tarmkanalen sendes det ud i blodet som frie sukkerstoffer. Herfra transporteres det rundt til kroppens celler hvor det anvendes til produktion af energi. Er der ikke brug for energi til vedligeholdelse eller opfyldning af kulhydrat-depoter, omdannes det overskydende sukker til fedt og lagres i fedtdepoterne.
Sukker foretrækkes som brændstof af både hjernen og musklerne. Hjernen og nerverne er afhængige af, at der er tilstrækkelig og vedvarende mængde sukker i blodet. Når blodsukkeret bliver lavt frigives hormonet glukagon, der sørger for, at leverens depoter af sukker frigives og sendes ud i blodbanen. Der er begrænsede sukkerdepoter i leveren og hvis de tømmes, reagerer kroppen ved at sende akutte signaler om sult og man vil automatisk få lyst til noget sødt, der hurtigt kan få blodsukkeret til at stige.
Denne hurtige stigning afstedkommer et ligeså hurtigt fald i blodsukkeret og sukkertrangen melder sig igen.
Hurtig energi – kortvarig effekt
Langsom energi – langvarig effekt
Derfor er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt.
For at få et stabilt blodsukker, er det bedste middel en fiberrig kost fra blandt andet fuldkornsrugbrød, brune ris, grøntsager m.m. Fødevarer med højt indhold af kostfibre fordøjes langsomt og herved frigives sukkeret over længere tid.
Grove fødevarer giver derfor ikke voldsomme blodsukkerudsving, men giver derimod et stabilt blodsukker.
Det behøver ikke kun være store udsving i blodsukkeret, men træthed eller udmattelse kan også give trang til bestemte stimulerende fødevarer (f.eks. meget salt, sødt eller stærk mad). Det vil sige urolig søvn eller mangel på samme kan også give en ustyrlig trang til søde sager.
I dag dropper mange morgenmaden i håb om, at dette vil føre til lavere energiindtag. Denne strategi er meget dårlig, da kroppen reagerer ved at hige efter søde sager, når blodsukkeret kommer ned under et vist niveau. Hvis man venter med at spise til senere på dagen, vil kroppen tro, at der er hungersnød og den vil forsøge at få så meget som muligt indenbords, mens chancen er der.