Fuldkornsstykker
Fuldkornsstykker – 6 store stykker
4½ dl koldt vand
2 tsk salt
260 g Vinjett hvedemel
240 g fuldkorns hvedemel
90 g rugmel
40 g sirup
1½ dl græskarkerner skåret i stykker
25 g gær
1 spsk koldpresset rapsolie
Gær opløses i det kolde vand. Tilsæt meltyperne, sirup, græskarkerner, salt og rapsolie. Ælt dejen på mellem hastighed i 15-20 minutter. Lad dejen hæve, lunt og tildækket i 1½ time. Fold dejen 2-3 gange i skålen i løbet af hævetiden med en dejskraber. Lad dejen hvile endnu ½ time. Dejen er meget fedtet.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord (Vinjett hvedemel). Drys også lidt mel ovenpå dejen. Del dejen i 6 lige store dele og form dem, som du ønsker dem. Læg dejstykkerne på en bageplade med bagepapir. Strå lidt flagesalt på stykkerne inden bagningen.
Bagetid ca. 15-20 min. i en 250 (varmluft 230) grader varm ovn. De skal lyde hule, når du banker i bunden af stykkerne.
Efter 1 minuts bagning åbner du ovnen og lader luften komme ind i 5 sekunder. Dette gentages efter 10 minutter.
God fornøjelse og velbekomme!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Æbleboller
Æbleboller
50 g gær
2 dl lunkent vand
2 tsk salt
½ spsk honning
200 g hytteost eller yoghurt natural
1 æg
2 store groft revne æbler
2 dl havregryn
2 dl havreklid
1 dl fuldkorns hvedemel
ca. 8 dl hvedemel
(12-16 stk.)
Gær opløses i vand. Salt, honning, hytteost, æg, revne æbler, havregryn, kavreklid og fuldkorns hvedemel tilsættes. Hvedemel tilsættes lidt ad gangen.
Dejen skal være klistret, men ikke for tynd.
Hæver til dobbelt størrelse et lunt sted (ca. 30 min.)
Sættes på bagepapir eller smurt bageplade med ske.
Bages ca. 20 min. ved 200 grader (varmluft)
God fornøjelse og velbekomme!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Hjemmelavet müsli
Hjemmelavet müsli
9 dl grovvalsede (økologiske) havregryn
3 dl sesamfrø
2 dl kokosmel
2 dl (økologiske) hasselnøddekerner (kan undlades, jeg bruger dem ikke)
2 dl rugbrød i tern
Marinade:
1 dl kogende vand
1 dl olie (evt. hasselnøddeolie)
1 dl (økologisk) akaciehonning (økologisk findes i Urtekram)
1-2 stænger vanilje
Topping:
3-5 tsk lyst rørsukker (for ekstra smag: økologisk sukkerrørskrystaller fra Il Fornaio, Kvickly har den på hylderne med specialiteter, www.ilfornaio.dk for nærmeste forhandler) (kan undlades)
Tag en bradepande og bland havregryn, sesamfrø og kokosmel. Halvér hasselnøddekernerne og bland dem i (hvis du vil).
Bland/pisk eller blend: kogende vand, olie, honning og vaniljekorn. Hæld marinaden over blandingen og bland det godt med de bare rene hænder, kom også de tømte vaniljestænger i nu i mindre stykker (2-3 cm). Drys sukkeret over
Stil bradepanden i 200 grader varm ovn, ikke varmluft, i 20 min. Tag bradepanden ud og vend godt med en ske. Stil bradepanden i ovnen igen 5-10 min., alt efter hvor hårdt ristet du ønsker din müsli. Tag bradepladen ud og lad müslien afkøle heri. Når den er kold, fyldes den i lufttætte bøtter
Fyld efter bagning: 2 dl (økologiske) rosiner (eller du putter det selv på, når du spiser din morgenmad eller undlader det, müslien kan godt spises uden rosiner)
God fornøjelse og velbekomme!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Kyllingeburger
Kyllingeburger
3 kyllingefileter
Krydderier efter eget valg
4 fuldkornsstykker eller grove burgerboller (se opskrift på fuldkornsstykker her på hjemmesiden)
5-6 snittede blade hvidkål
4 forårsløg i skiver
1 rød peberfrugt i stykker
Dressing til fuldkornsstykker:
2 dl syrnet fløde
1 spsk chilisauce
2 spsk ketchup
Salt og peber (smag selv til)
Dressing til salat:
Knorr dressing mix (små breve, 3 i 1 pakke)
2 spsk olie
4-5 spsk vand
- Kyllingefileter krydres og lægges i et ovnfast fad, smurt med olie. Bages i ovnen ca. 25 minutter (til saften er gennemsigtig).
- Imens laves dressing til fuldkornsstykkerne, syrnet fløde/skyr, chilisauce, ketchup, salt og peber røres sammen
- Hvidkål snittes meget fint, forårsløg og rød peber skæres ud
- Dressing til salaten blandes
- Skær fuldkornsstykkerne over, Smør dressing på. Læg kyllingestykker (kyllingefileter skåret i skiver), hvidkål, peberfrugt og forårsløg ovenpå kyllingestykkerne og hæld 3-4 tsk salatdressing over.
Det er vigtigt, at der er mere hvidkål, peberfrugt og forårsløg end kød og brød, se billede. Kyllingeburgeren kan spises hele året. Man kan bare skifte ud i salaten afhængig af årstiden.
God fornøjelse og velbekomme!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Heidi er meget professionel og god til at piske én v/Ingi Bjørgvinsson
Jeg er en erfaren løber, som har løbet i mange år og har løbet fire maraton samt utal af halvmaraton og kortere løb. Jeg har altid tilrettelagt min træning selv og i nogle enkelte tilfælde fundet et løbeprogram på nettet eller andre steder. Det er gået op og ned med min træning og de programmer jeg har brugt har jeg mange gange haft svært ved at følge. Jeg bestemte mig for at kontakte Heidi for at prøve noget nyt og se om jeg kunne få lidt inspiration og opløft til min træning, som var gået lidt i stå.
Hun startede med at interviewe mig, hvor jeg skulle svare på en hel masse spørgsmål om mig selv og mine løbevaner. Jeg fik tilsendt et løbeprogram, som var skræddersyet til mig og kun mig. Blandt andet var der taget hensyn til min ferie, hvor løbemængden var justeret og i øvrigt tilpasset hvilke ugedage jeg ville løbe og hvor ofte i løbet af ugen. Derudover var de konkurrenceløb, jeg gerne ville deltage i, indlagt i programmet.
Dersom jeg løber med et GPS-ur, lagde Heidi vægt på, at jeg sendte hende min tur på mail efter hver træning, så hun kunne analysere den og kommentere. Det var en utrolig god motivation under løbeturene at tænke på, at hun kom til at se den bagefter. Det resulterede i, at jeg altid gav mig fuldt ud og lidt til på hver eneste tur. Men samtidig påpegede hun også, at på de rolige ture, skulle jeg også tage det roligt. Programmet, som hun lavede til mig, stilede på et maraton løb og passede perfekt til mig. Det var bygget op på den måde at det øgede træningsmængden stille og roligt over hele perioden – nogle af ugerne var rigtig hårde at komme igennem og andre mindre hårde, så man kunne restituere.
Det jeg synes, Heidi er rigtig god til er at motivere. Jeg har aldrig løbet så meget som i den periode og jeg var motiveret næsten hver gang. Selvfølgelig var der perioder, hvor jeg syntes, det var lidt for surt med al den træning, men det justerede Heidi på med det samme, enten ved at ændre et træningspas eller ved at komme med en positiv kommentar eller råd, som bevirkede at motivationen steg igen.
Heidi er meget professionel og god til at piske én videre og allerede efter nogle få uger havde mine kilometertider forbedret sig markant. Det fandt jeg ud af, da jeg havde været ude på en ”rolig” tur og kilometertiden viste sig at være nede på en tid, som før ville have føltes som en ”hård” tur. Heidi analyserede min tur hver gang og kom altid med nogle gode kommentarer og råd. Endvidere gav hun rigtig gode råd med på vejen med strækøvelser og andre forebyggende øvelser imod skader.
Min oplevelse med Heidi som løbecoach har været virkelig positiv. Hun har udarbejdet, efter min mening, et super program til mig og motiveret mig i top. Jeg har forbedret mine tider og kondition og lært utrolig meget af Heidi – både hvordan man skal træne og hvordan man ikke skal træne. Desværre blev jeg forhindret i at løbe det maraton, programmet stilede på, men jeg vil helt sikkert henvende mig til Heidi igen og få lavet et tilsvarende program igen til næste løb, som jeg allerede er ved at planlægge nu.
Ingi Bjørgvinsson, maj 2012
- Udgivet i Succeshistorier, Udvalgte