Hvad er usund mad?
Hvad er usund mad?
Usund mad er føde, som ikke bidrager med nogen næringsstoffer til kroppen – kun tomme kalorier. Junkfood er det engelske ord for usund mad. Hvis man oversætter det, betyder det ”skrammelmad”
Skrammelmad dækker over den type mad, som kvalitets- og indholdsmæssigt ikke har særligt meget at byde på, og derfor er noget skrammel. Så når vi spiser junkfood gør vi kroppen til en affaldsspand – addrr!
Det er 2 typiske kendetegn ved usund mad. Maden indeholder alt for meget fedt og sukker og vi får det især fra junkfood, i slik og sukkervand og fra snacks og chips.
Junkfood
I Danmark spiser vi meget junkfood. Alt for meget! På små 10 år er forbruget af junkfood steget med 33 % blandt børn og unge. Det er især pizza, denne gruppe tygger sig igennem. Men hvad er det egentlig, der er galt med et fladt stykke dej med fyld?
Groft sagt indeholder det alt for meget af det usunde og alt for lidt af det sunde. Pizza er proppet med salt og fed ost og mangler kostfibre og grøntsager. Hvis vi sammenligner pizza med nogle af de retter, som danskerne tit sætter på aftenbordet som hakkebøffer med sovs og kartofler og spagetti med kødsovs, indeholder pizzaen op til dobbelt så meget energi. Og det betyder noget for vores sundhed. Når skrammelmaden pludselig fylder så meget mere på vores tallerkner, så sætter det sig på sidebenene og kan med tiden blive til overvægt. Desuden kommer vi til at mangle vigtige næringsstoffer.
Slik og sukkervand
Børn og unge spiser ca. 20 kilo slik og drikker 140 liter sukkervand (saft eller sodavand) om året. Det er især mellemmåltiderne, som er fyldt med sukker. Mellemmåltiderne består typisk af slik, chokolade, kage, is, sodavand og saft.
Sukkervand dækker over sodavand og saftevand. Mange tror, at saftevand er knap så slemt som sodavand. Sandheden er, at saft som regel er proppet med sukker.
Hvis alle de sodavand, som danskerne drikker om året, blev byttet ud med ganske almindeligt vand, ville gennemsnits danskeren tabe sig 7 kilo
Fakta om sukker: Sukker kommer fra en mark med sukkerroer eller en plantage med sukkerrør. Man kan få sukker i alle mulige former og farver. Hvidt sukker, brunt sukker, flormelis, perlesukker, flydende sukker, sukkerknalder, farin, etc. Men uanset farven eller formen er sukker det, vi kalder tomme kalorier. Problemet med de tomme kalorier er, at de optager plads i kroppen. Forestil dig en sofa. De tomme kalorier har hugget alle pladserne, så der ikke er plads til den sunde mad. Hvis de tomme kalorier ofte får lov til at sidde i sofaen, kan kroppen komme til at mangle vigtige næringsstoffer.
Fakta om sodavand: Coca cola blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede af en amerikaner som et medicinsk produkt. Salget af sodavand er eksploderet i Danmark op gennem 1990’erne. Det har fået tandlægerne til at advare om, at det ødelægger emaljen på tænderne. Lægerne er også på dupperne og advarer om fedme og overvægt på grund af sodavand. Politikerne har også været på banen og talt om for eksempel at indføre en lov om, hvor meget sodavand børn må drikke.
Snacks og chips
Chips og snacks er også eksempler på noget, der er propfyldt med tomme kalorier. Det er oven i købet også spækket med fedt, så det ryger direkte på kroppen og sætter sig som deller.
Hvad er nærringsstoffer?
Næringsstoffer er vitaminer og mineraler. Kroppen kan ikke selv danne de livsvigtige næringsstoffer, derfor skal vi have dem gennem maden. Næringsstoffer hjælper os til at tænke klart, at vokse og reparerer det slid, der er på kroppen, der er i brug.
Flere grupper næringsstoffer
Næringsstoffer kan deles op i to grupper – de energigivende og de essentielle/livsvigtige, som kroppen ikke selv kan danne. De to grupper næringsstoffer har meget forskellige funktioner i kroppen. Hvis du forestiller dig, at kroppen er en bil, så er de energigivende stoffer benzinen og de livsvigtige er motoren.
Energigivende næringsstoffer:
- Kulhydrat
- Fedt
- Protein
Livsvigtige næringsstoffer:
- Vitaminer
- Mineraler
- Fedtsyrer
- Aminosyrer (kommer fra proteiner)
Vand er et eksempel på et livsvigtigt næringsstof. Kroppen kan ikke danne det selv og det giver ikke energi.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, cand. comm. Trine Søe
- Udgivet i Artikler
Hvad er sund mad?
Hvad er sund mad?
”Spis dine grøntsager, hvis du vil blive stor og stærk”. Den svada er der sikkert mange, der har hørt deres forældre fyre af. Men hvad er det lige ved grøntsager, der gør dem særligt sunde. Og hvad er sund mad i det hele taget?
Groft sagt får sund mad kroppen til at fungere. Hvis vi ser på kroppen som en bil, er maden benzinen, der får kroppen til at køre. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken benzin vi fylder på. Hvis bilen skal kunne køre stærkt uden bump, hop og motorstop, er det vigtigt, at vi sørger for, at tanke den rigtige mængde af den rette benzin.
Mad får kroppen til at fungere Mad skal ikke kun fylde mavesækken op og gøre os mætte. Maden får vores hår til at vokse, hjernen til at fungere og får sår til at hele.
Men for at maden kan udføre alle de opgaver, skal den indeholde kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Forholdet mellem de forskellige næringsstoffer er vigtig. Selvom spinat og gulerødder er sunde sager, kan kroppen ikke yde maksimalt, hvis den kun får benzin i form af grøntsager.
Fakta om mineraler: Mineraler findes i jorden. men da det jo er de færreste mennesker, der spiser jord, så er det godt at grøntsager vokser i jorden. Når vi spiser mad, der gror i jorden, får vi de mineraler, som planterne har ”spist”. Når vi spiser kød, får vi også mineraler gennem det mad, som dyrene har spist.
Lyt til din krop Din krop er god til at fortælle dig, hvad der er godt og skidt at proppe den med. Mennesker reagerer forskelligt på mad, men de fleste får småondt i hovedet og føler sig sløve, hvis ikke de får nok vand. Mange kender også fornemmelsen af at blive speedet af sukker eller kaffe. Hvis man får for meget, kan det være svært at sidde stille.
De fleste ved, at hvis de skal løbe en tur, så løber man langt bedre, hvis man har spist havregryn til morgenmad i stedet for coco-pops. Det er fordi, havregryn er fyldt med fibre, som arbejder i maven og giver en fornemmelse af mæthed i lang tid. Coco-pops derimod, er fyldt med sukker, som godt nok kvikker os op, men kun i meget kort tid.
De 8 kostråd
De 8 kostråd hjælper med til at huske, hvad det er vi skal have – og ikke mindst, hvad vi skal undgå, for at leve sundt.
- 1. Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen
- 2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
- 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
- 4. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
- 5. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter (fx mælk og yoghurt) og kød
- 6. Spis varieret (dvs. sørg for at spise forskellige ting fra Madpyramiden) – og bevar din normalvægt
- 7. Sluk tørsten i vand
- 8. Bevæg dig – mindst 30 minutter om dagen/60 minutter for børn
Madpyramiden
Vi har endnu et vigtigt værktøj, når vi taler om sund mad – Madpyramiden. Den hjælper os til at få styr på forholdet mellem den sunde mad. Vi skal have mindst fra toppen, mere fra midten og allermest fra bunden.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, cand. comm. Trine Søe
- Udgivet i Artikler
Verdens bedste brød med klid, bagt i gryde (2 dage)
1 stort brød
1 lille klump gær på størrelse med en ært
7½ dl lunkent vand
2 spsk salt
200 g sigtemel
150 havreklid eller hvedeklid
650 g hvedemel (evt. 200 g grahamsmel og 450 g mel)
- Gær og salt opløses i det lunkne vand
- Tilsæt sigtemel, hvede-/havreklid og hvedemel (og evt. grahamsmel)
- Dejen røres løseligt sammen. Hæver ved stuetemperatur i mindst 12 timer
- Dejen kommes over i et meldrysset stenfad og hæver yderligere 1½-2 timer
- Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft) og anbring støbejernsgryden med låg i ovnen. Den skal være glohed, inden dejen kommes over i
- Forsigtigt kommes dejen over i støbejernsgryden. Gryden kan drysses med mel, for at sikre, at brødet ikke sidder fast. Læg lågen på gryden.
- Bagetid ca. 45 minutter. Tag låget af gryden og bag brødet yderligere 3-7 minutter, afhængig af hvor mørk du vil have skorpen
- Tag brødet ud af ovnen og vip det ud af gryden og lad det køle af på en rist
God fornøjelse og velbekomme!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Marineret kylling med bagte grøntsager
4 kyllingefileter
Marinade:
6 spsk. olivenolie
6 spsk. citronsaft
4 tsk. Tørret oregano
salt/peber
Bagte grøntsager:
5 gulerødder i skiver
1 squash delt i 2 og skåret i skiver
1 peberfrugt skæret i skiver
3-4 fed presset hvidløg
3/4 dl olivenolie
6 tsk tørret oregano
salt/peber
Bland marinaden og læg kyllingefileterne i. Lad det stå og trække ca. 30 minutter i køleskabet.
Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
Kom grøntsager i et ildfast fad og fordel hvidløg, olivenolie, krydderi + salt/peber. Rør det godt rundt og fordel herefter de marinerede kyllingefileter ovenpå grøntsagerne.
Bages ca. 1 time i ovnen.
Serveres med groft brød, pasta eller ris.
Velbekomme
- Udgivet i Sunde opskrifter
Madbrød med peberfrugt
3½ dl lunkent vand
150 g peberfrugt uden skral
25 g gær
1½ dl olie
200 g havregryn
600 g mel
3 tsk salt til sidst
Blend peberfrugt og lunkent vand, opløs gæren heri, tilsæt olie, havregryn og mel. Salt tilsættes til sidst og æltes godt.
Hæver 40 minutter overdækket og lunt. Dejen slås ned og hæver igen 20 minutter overdækket og lunt. Dejen slås ned igen og formes til 3 flutes. Hæver til dobbelt størrelse, pensles med saltvand og bages ved 200 grader (varmluft) i ca. 30-35 minutter, til de lyder hule.
Afkøles på en bagerist.
God fornøjelse og velbekomme!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Kend sukkerindholdet
Regeringen udvider i 2013 sin sukkerafgift til også at omfatte syltede agurker, yoghurt og marmelade og de kan herved ligeså godt overveje også at tage pastasauce, supper, brødblandinger og remoulade med på listen!!!!
For populære fødevarer, som de færreste opfatter som søde, kan gemme på ligeså meget sukker som slik, kager eller sodavand og endnu mere end syltede agurker og yoghurt, skriver 24timer, der har bedt ernæringsekspert Vibeke Lund studere indholdsdeklarationerne på en række gængse dagligvarer
Vibeke Lund siger: ”Jeg tror, at mange ville blive overraskede over indholdet af sukker”.
Hun rådgiver dagligt under navnet Sukkersheriffen ansatte i virksomheder om, hvordan de kan undgå skjulte og åbenbare kilder til sukker.
Ved gennemgangen af indholdsdeklarationerne viser det sig, at:
– en brødblanding til 20 grovboller indeholder sukker svarende til 59 sukkerknalder
– den populære Dolmio tomatsauce til spaghetti indeholder 40 gram sukker – svarende til 19 sukkerknalder – dvs. den er næsten ligeså sød som sodavand!!!
– et lille glas Blue Dragons japanske sojasauce, som blot skal tilsættes kylling, før den er spiseklar. Den er dobbelt så sød som sodavand og indeholder 82,4 gram sukker, svarende til 39 sukkerknalder
– i en flaske med 300 gram dilddressing fra Bähncke er der, hvad der svarer til 60 sukkerknalder
Vibeke Lund advarer: ”Ingen skal være bange for almindelig mad, men man bør være varsom med at spise store mængder af de her meget søde madvarer, for man opfatter dem ikke som søde som slik” og hun forklarer, at ”fødevareindustrien i stor stil bruger sukker som smagsforstærker, men at det kan være svært for forbrugerne at smage de store mængder sukker i maden, fordi sukkeret indgår i en smagsfylde med salt og surt”.
Kilde: 24timer
- Udgivet i Artikler
Det sundeste vægttab kræver både motion og diæt
I artiklen ”Det sundeste vægttab kræver både motion og diæt” af Line Emilie Fedders, fra den 31. marts 2011, skriver hun, at motion ikke har en selvstændig slankeeffekt.
Kombinationen af diæt og motion giver et sundt vægttab.
Et studie publiceret i New England Journal of Medicine understreger, at det bedste våben mod kiloene er en kombination af salat og løbesko.
Gælder ikke kun 65+
I et forsøg med 107 personer på 65 år eller mere, blev de delt i 4 grupper;
- – 1 gruppe blev sat til at motionere
- – 1 gruppe blev sat på diæt
- – 1 gruppe blev sat i gang med både motion og diæt
- – 1 gruppe virkede som kontrolgruppe
Forsøget viste klart, at gruppen der blev sat i gang med både motion i diæt, fik de beste resultater; et vægttab på 10 kg på 1 år, en generelt forbedret fysisk tilstand, stærkere fysik, højere kondital og stærkere knogler.
Institutleder, dr.med. Arne Astrup, forsker i overvægt og kost ved LIFE, Københavns Universitet, siger; ”Det er ikke overraskende, at kombinationen af motion og diæt giver så dramatisk en virkning. Der er efterhånden solid dokumentation for, at en kombination af motion og diæt virker bedst”
”Det er nemmere at vise effekten hos ældre og det vil formentlig kræve et større studie, hvis den samme effekt skal dokumenteres hos unge. Jeg mener dog, man vil kunne se samme effekt” siger Arne Astrup, da undersøgelsen kun beskæftiger sig med ældre og mener ikke, der er noget til hinder for at overføre resultaterne til andre aldersgrupper.
Ældre skal også på diæt
Arne Astrup mener hermed, at vi kan lægge en udbredt frygt for at sætte ældre på diæt bag os. Man har frygtet, at det ville skade de ældre at komme på diæt og kun sætte dem til at motionere. Men studiet viser tydeligt, at det ikke skader de ældre at kombinere motion og diæt, for at opnå resultater.
Desuden viser studiet at motion ikke alene har en vægttabseffekt og det understreger også, at ældre har brug for kostændringer, hvis de skal tabe sig. Motionen er bestemt meget væsentlig, da de ældre herved ikke mister muskelmasse og den giver stærkere knogler og kroppe.
Sund fornuft
Arne Astrup siger, at der længe har været en skepsis i forhold til nødvendigheden af sund kost, hvis bare man motionerer meget.
En amerikansk forsker, Steven Blair, har blandt andet sagt; ”det er lige meget, om du er fed, bare du er fit”.
Arne Astrup er stødt på den holdning forskellige steder og har taget diskussionen op, da han synes, ”det er bekymrende, at nogen har den holdning, der går stik imod gængs videnskab”.
Luk diskussionen
Arne Astrup håber derfor, at det nye studie kan lukke diskussionen om motion og kost som separate vægttabsmidler.
”Det er en dum diskussion, da det er sund fornuft, at motion og diæt virker bedst, når de samarbejder”, siger han.
”For de fleste af os er det håbløst at leve med helt sund kost eller rigtig meget motion hver dag, men heldigvis kan de to ting supplere hinanden. Så bliver det okay at spise usundt et par gange om ugen, for motionen kompenserer – og omvendt” slutter Arne Astrup.
Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/det-sundeste-vaegttab-kraever-bade-motion-og-diaet
- Udgivet i Artikler
Fordeling af dagens måltider
Den danske befolkning er blevet bedre til at spise morgenmad. Ikke desto mindre findes der stadig en hel del mennesker, som begynder dagen på tom mave og tilmed heller ikke får en fornuftig frokost, men derimod en kæmpe portion aftensmad. Denne fordeling af dagens måltider er ikke hensigtsmæssigt, idet kroppen konstant bruger energi og derfor løbende har brug for energi.
Et solidt morgenmåltid er vigtig for at give os energi til formiddagen og ikke mindst for at kickstarte kroppens forbrænding.
Frokost er ligeledes et vigtigt måltid, idet kroppen atter har brug for energi til at klare eftermiddagens strabadser.
En regelmæssig fordeling af dagens måltider vil bl.a. betyde, at blodsukkeret i kroppen forbliver nogenlunde stabilt. Når blodsukkeret falder eller er lavt, bliver man træt og mange får hovedpine og en næsten ustyrlig trang til noget sødt.
Samtidig holdes kroppens forbrænding på et stabilt niveau, når den regelmæssigt får noget mad at arbejde med. Det er altså en god idé at spise 5-6 gange om dagen – og det gælder især, hvis du vil opnå et vægttab.
– Morgenmad
– Frokost
– Aftensmad
– Mellemmålltider (2-3 gange om dagen)
- Udgivet i Artikler
Gode råd
Jeg har her samlet nogle gode råd til jer:
Hellere levne end revne!!!
Få kæresten med på et vægttabsforløb, da et makkerskab kan være lettere og mere overskueligt end at gøre det alene
Det er vigtigt at være tålmodig i et vægttab – det kan tage tid og især for piger kan vægten svinge meget på grund af hormonforstyrrelser/væskeophobninger i forbindelse med menstruation
Det er unødvendigt at veje sig hver dag, højst 1 gang pr. uge er rigeligt, da vægten kan svinge meget, igen pga. menstruation
Spis mange små måltider
En god idé vil være at sætte alarm til, når det er tid til at spise
Gå en lille tur i din frokostpause
Udarbejdelse af kostdagbog nu og efter vægttab
Lav en liste, når du skal handle og hold dig til den, så du undgår impulskøb
Planlæg din kost, eventuelt på ugeplan eller 3-4 dage ad gangen
Tag cyklen i stedet for bilen, tag trappen i stedet for elevatoren
Prøv at lave mere fiberholdig og fedtfattig mad (mindre mættet fedt). Masser af grøntsager, kål/gulerødder og ikke hvidt brød, men groft brød
Køb nogle sunde snacks til skuffen, så hvis du bliver lækkersulten, tager du sådan én
Find en træningspartner, da det er svært at aflyse træningsaftaler
Det kan være en fordel at lave store portioner, så der er til 2-3 dage ad gangen og noget af det kan evt. bruges som mellemmåltider de efterfølgende dage – nemt og hurtigt
Vænne sig til at portions-anrette tallerkenen og nøjes med 1 portion
Vær minimum 20 minutter om at spise, da mætheden først indtræder derefter
Positivitet i hverdagen, gør dagen nemmere at komme igennem
Søg fedtfattige opskrifter på nettet
- Udgivet i Artikler
Kroppens reaktion
Set fra et videnskabeligt synspunkt, handler det at tabe sig om, at indtage mindre energi end man bruger.
Alle der har prøvet at tabe sig ved, at det ikke er så enkelt. Trods stor viljestyrke, stritter kroppen imod.
Har man været overvægtig i en tid, begynder kroppen at betragte denne overvægt som normal-/ønskevægten. Vægttab bliver en trussel for kroppen, som forsøger at hindre vægttab og sætter følgende mekanismer i kroppen i gang:
-
Kroppen forsøger at spare på energireserverne (fedtdepoterne), ved at sænke stofskiftet
-
Kroppen øger appetitten. Dette medfører både øget sult og forringet evne til at forbrænde fedtet.
I håb om at blive kiloene til livs, prøver mange derfor hurtige slankekure.
Desværre får man ikke sundere kostvaner af disse ”hurtige” kure og derfor tager de fleste det hele (og lidt til) på, når de afslutter kuren og vender tilbage til de gamle spisevaner.
For at opnå et varigt vægttab skal der permanente omlægninger af kostvaner og livsstil til.
Hvis kroppen ikke i samme grad skal opfatte vægttabet som en trussel, skal man omlægge sine kostvaner efter sund fornuft, det vil sige at spise sundt, uden at sulte sig og spise mange små måltider. Herved vil kroppen efter en tid begynde at betragte en lavere kropsvægt som normalen, hvorved man sikrer, at vægttabet vedligeholdes på længere sigt.
Mange små måltider giver et stabilt blodsukker og derved bedre appetitkontrol.
Hvad sker der i kroppen?
Kroppen nedbryder og optager den mad vi spiser, hvorefter den anvendes til produktion af energi til opretholdelse af kroppens funktioner, samt til muskelarbejde.
Når kulhydrat er nedbrudt og optaget fra mave-tarmkanalen sendes det ud i blodet som frie sukkerstoffer. Herfra transporteres det rundt til kroppens celler hvor det anvendes til produktion af energi. Er der ikke brug for energi til vedligeholdelse eller opfyldning af kulhydrat-depoter, omdannes det overskydende sukker til fedt og lagres i fedtdepoterne.
Sukker foretrækkes som brændstof af både hjernen og musklerne. Hjernen og nerverne er afhængige af, at der er tilstrækkelig og vedvarende mængde sukker i blodet. Når blodsukkeret bliver lavt frigives hormonet glukagon, der sørger for, at leverens depoter af sukker frigives og sendes ud i blodbanen. Der er begrænsede sukkerdepoter i leveren og hvis de tømmes, reagerer kroppen ved at sende akutte signaler om sult og man vil automatisk få lyst til noget sødt, der hurtigt kan få blodsukkeret til at stige.
Denne hurtige stigning afstedkommer et ligeså hurtigt fald i blodsukkeret og sukkertrangen melder sig igen.
Hurtig energi – kortvarig effekt
Langsom energi – langvarig effekt
Derfor er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt.
For at få et stabilt blodsukker, er det bedste middel en fiberrig kost fra blandt andet fuldkornsrugbrød, brune ris, grøntsager m.m. Fødevarer med højt indhold af kostfibre fordøjes langsomt og herved frigives sukkeret over længere tid.
Grove fødevarer giver derfor ikke voldsomme blodsukkerudsving, men giver derimod et stabilt blodsukker.
Det behøver ikke kun være store udsving i blodsukkeret, men træthed eller udmattelse kan også give trang til bestemte stimulerende fødevarer (f.eks. meget salt, sødt eller stærk mad). Det vil sige urolig søvn eller mangel på samme kan også give en ustyrlig trang til søde sager.
I dag dropper mange morgenmaden i håb om, at dette vil føre til lavere energiindtag. Denne strategi er meget dårlig, da kroppen reagerer ved at hige efter søde sager, når blodsukkeret kommer ned under et vist niveau. Hvis man venter med at spise til senere på dagen, vil kroppen tro, at der er hungersnød og den vil forsøge at få så meget som muligt indenbords, mens chancen er der.
- Udgivet i Artikler