Frokostboller
Frokostboller
1 liter lunkent vand
75 g gær
1 dl rapsolie
1 spsk salt
1 dl sirup
300 g grahamsmel
300 g fuldkornshvedemel
100 g havreklid
2 dl kokosmel
3 dl havregryn
2 dl græskarkerner
2 dl hørfrø
Ca. 500 g hvedemel
Opløs gær i vandet og tilsæt olie, salt og sirup. Rør de andre ingredienser i og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være fedtet, som en tyk grød.
Lad dejen hæve tildækket en halv times tid.
Sæt bollerne på bagepapir med en grydeske. Lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
Bag bollerne i ovnen ved 220 grader (varmluftsovn) i ca. 20 minutter. De skal lyde hule, når du banker på bunden af bollen!
Lad dem afkøle på en rist.
Hvis du vil fryse bollerne ned, så gør det inden de er helt afkølede, så er de som nybagte, når du tager dem op igen!!!
God fornøjelse!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Hele pakken – ny livsstil
Nu har du muligheden for at købe “hele pakken” – det vil sige begynde din nye livsstil med inspiration og motivation fra mig hver uge.
Jeg vil vejlede dig til en sundere og gladere livsstil samt lave et træningsprogram, som passer præcist til dig og dine behov.
Er løb ikke noget for dig, så finder vi sammen noget andet, du vil finde nydelse ved.
Det er vigtigt for dig og din krop at dyrke motion.
- motion nedsætter din “kropsalder”
- motion giver bedre velvære
- motion giver mere energi
- motion kan hjælpe på stress, hovedpine, depression m.m.
- motion styrker dit hjerte
- motion giver livsglæde
Motion og sund mad giver et længere og bedre liv med mere energi og glæde i hverdagen.
Så lad mig hjælpe dig igennem de første 12 eller 24 uger af din nye livsstil!!
Programmet vil se således ud:
- første konsultation med vejning og kropsanalyse
- vejning og kropsanalyse hver uge
- inspiration og motivation hver uge
- løbende træningsprogram hver 14. dag
- mulighed for kontakt til mig alle hverdage pr. sms eller mail
Herved vil du få;
- yngre “kropsalder”
- bedre velvære
- mere energi
- mere livsglæde
- m.m.
Glæder mig meget til at høre fra dig!!
Hvad koster det? – se under Priser
- Udgivet i Nyheder
Troede aldrig jeg kom til at løbe igen v/Heidi Jørgensen
Jeg har for rigtig mange år siden løbet lidt, men måtte stoppe pga. “køreryg”. Jeg har i mange år kørt som konsulent og gør det stadig. Jeg fik problemer med min ryg. Måtte til kiropraktor og fysioterapeut og har bare bøvlet med ryggen, samtidig med at min bil heller ikke var god at køre i.
Jeg købte et løbeprogram hos Heidi og jeg tænkte, hun vidste, hvad hun gjorde, da hun har taget en uddannelse i løb og teknik, så jeg var helt tryg ved at lade hende starte mig op.
Jeg skulle udfylde et skema med en masse spørgsmål, så hun præcist vidste, hvordan jeg skulle startes op og hvad jeg kunne overskue i min hverdag. Heidi anbefalede mig at få lavet en løbetest og at købe de rigtige sko som det første.
Og jeg må sige, at jeg blev holdt øje med, opmuntret og coach’et og bremset hvis det gik for stærkt, de 3 gange om ugen jeg skulle løbe. Jeg har fået min grundform bygget stabilt op uge efter uge. Hun er der bare for én hele tiden, så man næsten føler, man har en, man løber sammen med.
Efter 20 uger løber jeg nu ca. 3 gange om ugen og jeg er så glad og taknemmelig for, at Heidi har hjulpet mig hertil, hvor jeg er nu. Uden hende havde jeg fået skader.
Jeg kan kun anbefale at bruge Heidi for at få det optimale ud af dig selv! Hun er super god og får alle de stjerner man kan opnå i coaching ;-), for jeg troede faktisk ikke, jeg kunne komme til at løbe igen. Det kunne jeg og jeg vil fortsætte mine løb fremover.
Mine varmeste anbefalinger herfra Heidi Jørgensen, Årup, nov.2012
- Udgivet i Succeshistorier, Udvalgte
Mere muskelmasse og bedre præstation v/Rasmus Jensen, stregspiller for KIF København
Jeg købte et downtown-værdibevis på nettet hos Heidi, da jeg godt kunne bruge nogle råd om min kost i forbindelse med min træning i KIF København.
Mit ønske var at tage muskelmasse på, da jeg er stregspiller og har brug for vægten.
Heidi lavede en plan til mig, hvor hun specifikt skrev, hvad jeg skulle spise for at få proteiner, kulhydrater og fedt nok til at kunne klare mine træningspas og til at kunne præstere til træning og kamp.
Hun kom med flere gode tips til restitutionsmåltider, som ikke nødvendigvis behøver være fast føde, hvilket er en fordel, med al den mad jeg skal spise udover, for at holde vægten.
Jeg har efterfølgende haft nemmere ved at holde min vægt stabil, uden brug af kosttilskud, som jeg ellers var storforbruger af før.
Jeg er rigtig glad for Heidi’s foreløbige hjælp.
Rasmus Jensen, stregspiller for KIF København, Kolding, okt. 2012
- Udgivet i Succeshistorier, Udvalgte
10 kg på 20 uger v/Lene Rasmussen
Jeg kontaktede Heidi mhp. vægttab, da jeg efterhåndende har prøvet alt og det er bare ikke lykkedes….
Heidi satte mig til at tabe ½ kg om ugen ved at lave min livsstil om, altså spise sundt, spise mindre og motionere.
På 20 uger har jeg tabt præcis 10 kg og mangler stadig 10 kg.
Min body-age er faldet med 5 år, fantastisk!!!
Jeg har gigt i mit højre knæ, arm og nakke, mit kolesterol var meget forhøjet og jeg var blevet advaret af min læge….
Efter 10 uger med min nye livsstil var mit kolesteroltal faldet til normalniveau, jeg er blevet afhængig af mine gåture med min hund – går næsten hver dag ca. 5-7 km uden smerter i mit knæ, jeg har smidt mine stærkeste smertestillende gigtpiller og jeg synes ikke, det er hårdt eller svært at holde mig til min nye livsstil.!!!!
Jeg har fået et bedre liv, er mere glad og jeg kan cykle og lege med mine børn uden besvær.
Heidi har bakket mig op i ”krisesituationer”, hvor jeg har sms’et til hende og hun har støttet mig hele vejen.
Glæder mig til at nå min ønskevægt og til at holde fast i min nye livsstil.
Lene Rasmussen, Aarup, okt. 2012
- Udgivet i Succeshistorier, Udvalgte
Sandheden om vægttræning
Kvinder skal ikke være bange for at vægttræning gør dem store og muskuløse
Overarme, der svulmer, en sixpack på maven, rygmusklerne der er markeret ned til hver enkel muskelfiber og lårene er brede og stærke.
Det er mange mænds drøm, at vægttræningen i fitnesscenteret ender ud i en muskuløs krop, men det er langt fra det billede, de fleste kvinder drømmer om, at træningen munder ud i. Og derfor er der mange kvinder, der holder igen med styrketræningen og med at løfte vægte.
Ubegrundet frygt for at blive stor og muskuløs
Men det er en misforståelse, lyder det fra personlig træner Birgitte Nymann, der også har udgivet en række dvd’er og bøger om træning.
– Der skal trænes virkelig intenst og efter et meget minutiøst træningsprogram, hvis kvinder skal blive så trænede, at de ender med at se maskuline ud.
– Kvinder producerer slet ikke det mandelige kønshormon testetoron i samme mængde som mænd, og derfor er det på baggrund af en meget ubegrundet frygt for at blive for store og muskuløse, at kvinder fravælger vægttræningen, siger Birgitte Nymann til Alive.dk og tilføjer:
– Man skal faktisk være mere bange for ikke at styrketræne, siger hun.
Styrketræning giver hurtige resultater
For netop styrketræning er den træningsform, som giver nogle af de resultater kvinder ofte efterspørger, når de efter mange lange og sveddryppende timer på fitnesscenterets løbebånd ikke helt kan se nogen markante ændringer på kroppen.
– Ser man på udseendet, så er styrketræning den type træning, der giver de hurtigste resultater. Folk der har konditrænet i lang tid, og som ikke synes, at der er store resultater at se på kroppen, kan meget hurtigt se resultater, hvis de erstatter noget af deres konditræning med styrketræning, siger hun, og understreger endnu en gang, at resultaterne på ingen måde er at sammenligne med de meget muskuløse mænd.
Både kondi og styrke på en uge
Og den anden fordel ved styrketræningen er, at man ikke nødvendigvis skal bruge ret lang tid.
– Man laver fire til fem forskellige øvelser i tre til fire sæt med 10 til 12 gentagelser, og så skal der godt med vægt på. Det skal være sådan, at når man har lavet et sæt, så kan man ikke lave flere. Kort og hårdt må være kodeordet. Og man skal altså ikke være bange for de mange kilo, siger Birgitte Nymann.
Hun forklarer, at man dog ikke helt skal droppe konditionstræningen til fordel for styrketræningen. Ser man over en uges træning skal begge dele være repræsenteret.
– I løbet af en uge skal man helst have begge træningsformer med. Optimalt så laver man en halv times konditræning og en halv times styrketræning. Det afhænger selvfølgelig af den enkelte, og hvis man eksempelvis er med på et spinninghold, der tager en time, så kan man sagtens tage styrketræningen næste gang. Bare der er begge dele i løbet af en uge, siger hun.
Kilde: Trine Fisker, Newsdesk, Aller Media
- Udgivet i Artikler
Ovnbagte frikadeller med pastasalat
Frikadeller:
700 g svinefars
1 stort blendet løg
½ dl vand
Salt og peber
Friske krydderurter efter behov og smag
1 æg
Mel
Blend løget i vandet og kom det i farsen sammen med de øvrige ingredienser. Bland det hele sammen.
Brug en ske til at forme frikadellerne (18-20 stk.) og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Bag dem i ovnen 30 min. ved 200 grader og vend dem hver 10. minut.
Pastasalat:
500 g grov pasta
1½ spsk basilikum-pesto
3 spsk pastavand
Flagesalt (evt. med krydderier)
Revet parmesanost
Kog pastaen 2 min. mindre end der anbefales.
Kom 3 spsk pastavand i en skål, inden du hælder vandet fra pastaen. Kom pestoen i og rør rundt.
Kom pastaen i, vend det i pestoen. Strø flagesalt over og rør lidt rundt.
Riv parmesanost over pastasalaten og server straks til frikadellerne.
Server eventuelt et stykke madbrød med peberfrugt eller en pestobolle til.
Velbekomme og god fornøjelse!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
5 almindelige kost-fejl
Kosten kan sabotere din træning.
Her er 5 almindelige kost-fejl, du skal undgå, når du træner.
Som tommelfingerregel kan fødevarer genere i cirka så mange timer – alt afhængig af hvordan vores maver arbejder;
- 6 timer: røget makrel, laks, ål og anden røget og fed fisk. Nødder og hassel- og valnødder.
- 5 timer: tørrede bønner, rosenkål, blomkål, broccoli og de fleste andre former for kål. Alle former for røget kød.
- 4 timer: grove kornprodukter, f.eks. kernerugbrød og fuldkornspasta, brune ris, rødt kød og fed fisk (der ikke er røget). Rosiner og anden tørret frugt.
- 3 timer: finere kornprodukter, f.eks. lyst brød og almindelig hvid pasta. Fjerkræ, hvid fisk og grøntsager som ærter og peberfrugter. Skyr, græsk yoghurt og fromage frais.
- 2 timer: frugt, almindelig yoghurt, salat og agurk. Almindeligt knækbrød, mager fisk, bagt kartoffel og pasta.
- 1 time: små mængder af den mad, som står ud for 2 og 3 timer.
- 0 timer: meget små mængder af 2- og 3-timers maden, energidrik, geler eller letfordøjelige energibarer. Juice fortyndet med vand.
Du spiser ikke de sidste mange timer før træning
Du er småsulten og starter træningen med et lavt blodsukker.
Både muskler og hjerne går på vågeblus og beder kroppen om at tage den med ro. Det betyder, at du enten helt springer træningen over, kommer til at træne for halv kraft eller skal pine dig selv umenneskeligt for at kunne træne igennem.
Løsning: Træner du sidst på eftermiddagen, kan du f.eks. snuppe et stykke rugbrød med nogle skiver magert kødpålæg og en pære 2-3 timer før dit træningspas. Drik et stort glas vand til. Træner du tidligt om morgenen, skal du ikke stå op og spise om natten. Snup eventuelt en rugbrødsmad, inden du går i seng og nøjes med vand og eventuelt en banan om morgenen umiddelbart før træning.
Du spiser for tæt på træning
Fylder du maven med mad den sidste times tid før træning, vil de halvfordøjede rester af måltidet ligge og genere.
Din fordøjelse går nærmest i stå under træning – især hvis du skal løbe eller lave andre former for intensiv konditionstræning. Det kan både give kvalme, opkast og diarré.
Løsning: Spis i tide. Tænk samtidig over, hvad du spiser. Maven er f.eks. markant længere tid om at fordøje en røget makrel end en banan. Skal du lave tung styrketræning, gælder reglen om at spise i god tid derimod ikke. Tværtimod kan det være en fordel at spise lidt skyr eller drikke en smoothie med 20 gram proteinpulver i lige før træning, så du har godt med protein i kroppen til at opbygge muskler af.
Du spiser som før et maratonløb
Mange motionister hælder langt flere kulhydrater indenbords, end kroppen har gavn af.
Selvom du skal løbe en længere tur eller vil snuppe en dobbelt spinningtime, behøver du ikke læsse ekstra meget frugt, pasta eller brød op på tallerkenen hele dagen. Så mange kulhydrater har du ikke brug for og det ender bare med, at du tager på af det.
Løsning: Spis flest kulhydrater i det måltid, du snupper umiddelbart før træning og det måltid, du indtager i timerne efter træning. Dagens og ugens øvrige måltider bør være et fornuftigt miks af protein, sunde fedtstoffer og kulhydrat. På den måde kommer dit indtag i langt højere grad til at matche kroppens behov og den får meget lettere ved at hente en del af sin energi fra fedtdepoterne, så du nemmere taber dig, hvis det er dit mål.
Du spiser for mange fibre før træning
Kostfibre er sunde og det er en god idé at spise masser af kål og havregryn og vælge fuldkornsbrød så tit som muligt.
Men lige før træning duer kostfibre ikke. Nogle fibre suger vand til sig og svulmer op til dobbelt størrelse. Andre fibre prikker på tarmenes inderside, men begge dele øger trangen til at gå på toilettet og det kan være et problem under f.eks. en længere løbetur. Nogle mennesker er mere følsomme end andre, når det gælder om at starte træningen med masser af fibre i maven, men de fleste bør tage deres forholdsregler.
Løsning: Spis fiberrigt i løbet af dagen, men hold igen i de måltider, der ligger 0-4 timer før træningspasset. Tjek listen ovenfor, hvis du er i tvivl om, hvor lang tid kroppen er om at nedbryde en bestemt type fødevarer.
Du spiser ikke efter træning
En god gang træning slider på muskler, led, sener og kredsløb.
Og bagefter skal kroppen i gang med at bygge sig stærkere og mere udholdende. Men den vigtige genopbygning finder ikke sted, hvis kroppen mangler de nødvendige byggesten. Undersøgelser har vist, at kroppen især kan udnytte alt det gode fra maden i de første 20 minutter efter træning. Får du ikke noget at spise, går det ud over din form og dit immunforsvar og som konsekvens risikerer du, både at træningen øger din risiko for at blive syg – istedet for at reducere den – og at du ikke kommer i bedre form.
Løsning: væn dig til at spise noget senest 20 minutter efter træning. Enten et hurtigt mellemmåltid eller et sundt hovedmåltid. Mellemmåltidet kan f.eks. bestå af et par deciliter mager græsk yoghurt eller skyr med lidt frugt i og en håndfuld mandler eller et par skefulde mysli drysset over.
Kilde: Aktiv træning
- Udgivet i Artikler
Pestoboller
15 g gær
½ l koldt vand
1 tsk. havsalt
Ca. 150 g pesto
100 g havregryn
100 g grahamsmel
400 g mel
Gæren opløses i det kolde vand, tilsæt salt, pesto, havregryn, grahamsmel og mel og rør det hele godt sammen. Dejen skal være meget våd og klæbrig.
Fyld dejen i en stor plastikpose (uden at binde knude på posen) og stil den i køleskabet. Efter ca. 12 timers langtidshævning i køleskabet tages den ud og ovnen tændes på 275 grader (varmluft 235 grader).
Klip et hul på 3-4 cm i det ene hjørne på plastikposen og klem bollerne ud på bagepapir igennem hullet. 9-12 boller.
Drysses med mel og bages 8 minutter ved 275 (235) grader. Bages herefter 15-20 minutter ved 225 grader (varmluft 180 grader) til de er gyldne og lyder hule, når du banker i bunden af bollerne.
Nydes sammen med f.eks. pastasalat eller som et mellemmåltid.
God fornøjelse og velbekomme!!!
- Udgivet i Sunde opskrifter
Hvad sker der i kroppen, når vi er aktive?
Der sker en masse i din krop, når du spæner rundt og er fysisk aktiv. Her kan du læse om nogle af de forskellige områder, der bliver påvirket af fysisk anstrengelse.
Puls
Sidder du og slapper af og pludselig springer op og løber rundt, vil du hurtigt kunne mærke din puls stige.
Når du motionerer og er fysisk aktiv, har musklerne brug for mere ilt, end når du sidder stille eller går almindelig rundt. Derfor trækker du vejret hurtigere og pulsen stiger, fordi dit hjerte pumper hurtigere for at transportere blodet hurtigere rundt med ilt-forsyning til musklerne.
Hvis pulsen begynder at banke i tindingen eller halsen, er det altså fordi, din krop arbejder hårdere for at få pumpet nok ilt ud til musklerne.
Bliver du ved med at anstrenge din krop i et stykke tid, begynder du også at svede i mere eller mindre grad, fordi muskelarbejdet gør kroppen varm.
Sved
Hårdt fysisk arbejde er næsten altid svedigt! Hvorfor sveder man og bliver rød i hovedet, når man har anstrengt kroppen i et stykke tid?
Hvis du anstrenger dig fysisk, begynder du ofte at svede. Det er en god ting, for hvis du ikke svedte, ville du “koge over”. Svedproduktionen er simpelthen kroppens afkølingssystem.
Når man sveder, er det kroppens måde at skille sig af med varme på – en slags omvendt sprinkler, der afvander og afkøler kroppen.
Sved og fysisk form: Nogle tror, at dem der sveder meget og bliver røde i hovedet, er i dårligere form end dem, der ikke gør. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Hvis man sveder meget, kan det lige såvel være et det tegn på, at man er i god form, og kroppen er god til at komme af med varmen, når man bevæger sig.
Vidste du i øvrigt at frisk sved fra et raskt menneske ikke lugter? Det er først når sveden går i forbindelse med de bakterier, man har siddende på huden, at det begynder at lugte…
Muskler
Hvad sker der egentlig i musklen, når man dyrker motion eller anden fysisk aktivitet? Og hvad er forskellen på en maratonløber og en 100 meter løbers muskler?
Når du bevæger dig og er fysisk aktiv, bruger du dine muskler, og når musklerne arbejder, har de brug for ilt og næringsstoffer.
Ved stor anstrengelse har musklerne behov for meget ilt, og derfor slår hjertet hurtigere og vi trækker vejret hurtigere, så musklerne derved får mere ilt. Samtidig bruger musklerne sukkerstoffer og fedt fra den mad, vi har i kroppen og fra vores fedtdepoter.
Muskelfibre: Musklerne består af en masse muskelfibre og hver enkelt fiber kan blive større, hvis man træner musklen. Størrelsen af musklerne afhænger altså af, hvor meget muskelfibrene fylder.
Muskelfibrene hos mænd og kvinder er af samme kvalitet, men mænd er født med flere muskelfibre i musklerne end kvinder, og det er derfor mænd generelt er stærkere end kvinder. Antallet af fibre kan dog ikke øges – tværtimod formindskes antallet med alderen.
Det er en udbredt misforståelse, at nogle har flere muskler, eller kan optræne flere muskler og muskelfibre. Antallet af muskler er det samme for alle, og antallet af muskelfibre kan ikke forøges. Det er arealet af muskelfibrene og derved størrelsen af musklerne, der kan være forskel på.
Musklernes forfald: Faktisk er det allerede fra omkring 30 års alderen at antallet af muskelfibre begynder at falde, og det er blandt andet derfor, det er så vigtigt at holde sine muskler i gang hele livet. Ved regelmæssig motion hele livet kan man forsinke forfaldet af muskelfibrene og dermed udskyde ældningsprocessen af både muskler, knogler og organer.
Røde og hvide muskelfibre: Musklernes muskelfibre kan opdeles i forskellige typer. De to typer, man overordnet skelner mellem, er røde og hvide fibre også kaldet langsomme og hurtige fibre.
De røde (langsomme) er de fibre, man bruger, når man skal yde noget, der kræver udholdenhed. De hvide (hurtige) fibre bruger man, når man skal udføre hurtige pludselige bevægelser. Det kaldes også en eksplosiv bevægelse, fordi det sker hurtigt og kraftfuldt.
Mængden af røde og hvide fibre: Man er født med både røde og hvide muskelfibre, men ved træning kan man ændre på, hvor mange man har af henholdsvis de røde og hvide. Det er dog ikke sådan, at man kan have udelukkende røde eller udelukkende hvide muskelfibre.
De fleste almindelige mennesker har omtrent lige mange, og groft sagt bruger man almindeligvis de hvide muskelfibre, hvis man pludselig skal løbe efter bussen, og de røde hvis man skal gå op af trapper.
Træningsform bestemmer fibertype: Professionelle sportsudøvere har en interesse i at øge antallet af den ene eller anden type muskelfibre, alt efter hvilke sportsgren hun/han dyrker. En maratonløber vil f.eks. dyrke udholdenhedstræning, fordi det giver en overvægt af røde muskelfibre, der er nødvendige, når man skal kunne løbe i flere timer.
En 100 meterløber derimod har brug for mange hvide muskelfibre for at få kroppen til hurtigt at komme op i højeste gear. Derfor vil træningsmetoden hovedsagelig være sprint og andre eksplosive øvelser.
Almindeligt muskelarbejde: I dagligdagen bruger man sine muskler moderat (medium) i forbindelse med, at man går eller cykler og på andre måder bevæger sig, uden at man nødvendigvis bliver forpustet og sveder. Ved denne type muskelarbejde stimulerer man stille og roligt musklerne, men uden at de bliver brugt så meget, at de bliver større af det.
Anstrengende muskelarbejde: Efter træning og motion, hvor man har anstrengt musklerne, skal musklerne ”komme sig” igen. Når man belaster muskelvævet, bliver det til en hvis grad nedbrudt, hvorefter det bliver genopbygget, men til et andet niveau, end før man gik i gang.
Musklen bliver lidt stærkere efter træning og hvis denne proces gentager sig ofte, vil man blive stærkere og i de fleste tilfælde få større muskler. Denne genopbygningsproces kræver proteiner og andre næringsstoffer, så husk at spise et sundt og nærende måltid eller snack, efter du har været meget fysisk aktiv.
Det er ikke nødvendigt for hverken topidrætsfolk eller almindelige mennesker at spise kunstige kosttilskud som proteiner og energidrikke, da vi kan få alt, hvad vi har brug for, via vores almindelige kost.
Fedt (klik på billedet for stor størrelse, fra udstillingen Sport og Spinat af Christina Fromberg)
Selvom vi skal passe på ikke at få for meget fedt i kosten, skal vi også passe på ikke at skære fedtet helt væk.
Da fedme efterhånden er ved at blive et alvorligt sundhedsproblem, hører man ofte, at vi skal passe på med ikke at få for meget fedt i kosten. Det må dog ikke forveksles med, at vi slet ikke skal have noget fedt.
Kroppen har brug for sunde fedtstoffer, da der er mange af de kemiske processer i kroppen, der kræver fedt. Men hvis du har for meget fedt på kroppen (og ikke lider af sygdom), er det et udtryk for, at du får for meget energi, og at energien derfor lagres som fedt i kroppens fedtdepoter.
Grunden, til at kroppen lagrer energi på denne måde, har blandt andet noget at gøre med vores gener og hvordan de er programmeret til at oplagre energi, når man spiser.
Der skal være en balance: Husk at der skal være balance mellem dit kalorieindtag og din forbrænding! Hvis du spiser eller drikker mere energi end du bruger, samler der sig usundt fedt på din krop. Hvis du spiser eller drikke mindre energi end du bruger, bliver du tyndere og tyndere – og det er heller ikke sundt.
Afslapning koster også energi: Uanset hvad du laver, skal du forbrænde energi for at holde kroppen i gang. Hjertet skal slå, du skal trække vejret og du skal holde din kropstemperatur. Det kalder man det basale energiforbrug (forbrænding). Men hvor meget du forbrænder gennem daglige aktiviteter, afhænger af hvor ofte og hvor meget du bevæger dig. )
Forbrænding
Kroppen er ligesom en motor, der skal have brændstof for at kunne køre. Men vi skal passe på med at få for meget brændstof i form af mad og drikke.
Når du bevæger dig rundt til dagligt, forbrænder kroppen den energi, du har indtaget i form af mad og drikke. Hvis du i løbet af dagen spæner rundt og er fysisk aktiv på forskellige måder, skruer du forbrændingen i vejret. Man kan også godt forbrænde energi, når man sidder helt stille eller sover, men det er ikke særlig meget.
Du forbrænder i forhold til din form: Hvor meget du forbrænder, afhænger af hvor ofte, og hvor meget du bevæger dig. Altså af hvor god form du er i. God fysisk form vil sige, at din krop er god til optage ilt i blodet og til at pumpe det rundt i kroppen (kondition). Det betyder også, at dine muskler er vant til tit at blive brugt på en anstrengende måde, så de er gode til at optage ilt og næringsstoffer.
Hvad hvis man er inaktiv? Hvis man sidder stille det meste af dagen, er der ikke stor sandsynlighed for, at man kan nå at forbrænde den energi, man indtager gennem mad og drikke. I det tilfælde vil kroppen i stedet oplagre energien og på længere sigt vil det give flere kilo på sidebenene.
Hvor kommer formen fra?
Hvordan kommer man i god form og hvilken betydning har ens nuværende form for den fysiske form, man godt kunne tænke sig at komme i?
At være i god fysisk form handler om, at der er balance i forholdet mellem fedt og muskler på kroppen. Men det handler også om kondition og mange andre forhold.
Den gode form afhænger ikke kun af, om man dyrker nok motion. Der kan være arvelige betingelser for, at man ikke kan yde så meget. Eller man kan have luftvejssygdomme som astma, der gør, at man let bliver forpustet.
Kom i form: Hvor lang tid det tager at komme i topform, hænger sammen med, hvilken form du er i nu. Hvis du er i dårlig form og bliver meget forpustet efter kort tids bevægelse, tager det selvfølgelig lidt længere tid at komme i topform, end hvis din form i forvejen er god.
Kom i gang: Selvom din form måske ikke er helt i top, handler det bare om at komme i gang. Det kan godt være, at det er hårdt de første par gange, men allerede efter kort tid, vil du kunne mærke en ændring.
Start langsomt op: Husk dog at starte langsomt op, i stedet for at lægge meget hårdt ud og tænke: “Nu skal jeg i form lynhurtigt, så jeg skal bare træne igennem!”.
Hvis du går amok de første par gange, du dyrker motion, er der stor sandsynlighed for, at det er så ubehageligt, at du hurtigt dropper det igen. Det er vigtig, at du starter stille og roligt og at det du laver, er noget du har lyst til.
Man kommer ikke i form af at overanstrenge sig et par gange og så give op igen. Start langsomt op og øg intensiteten hen ad vejen. Øvelse gør mester – og husk at det skal være sjovt!
Hvordan kommer jeg i gang? Man kan faktisk komme ret hurtigt i form ved at lave nogle få ændringer i sin hverdag. Hvis du cykler på arbejde i stedet for at tage bussen eller bilen, tag trapperne i stedet for elevatoren, osv., vil det have stor betydning for din krop og sundhed.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Lea Allingham Nielsen
- Udgivet i Artikler