Hvad sker der i kroppen, når vi er aktive?

Der sker en masse i din krop, når du spæner rundt og er fysisk aktiv. Her kan du læse om nogle af de forskellige områder, der bliver påvirket af fysisk anstrengelse.

Puls

Sidder du og slapper af og pludselig springer op og løber rundt, vil du hurtigt kunne mærke din puls stige.

Når du motionerer og er fysisk aktiv, har musklerne brug for mere ilt, end når du sidder stille eller går almindelig rundt. Derfor trækker du vejret hurtigere og pulsen stiger, fordi dit hjerte pumper hurtigere for at transportere blodet hurtigere rundt med ilt-forsyning til musklerne.
Hvis pulsen begynder at banke i tindingen eller halsen, er det altså fordi, din krop arbejder hårdere for at få pumpet nok ilt ud til musklerne.

Bliver du ved med at anstrenge din krop i et stykke tid, begynder du også at svede i mere eller mindre grad, fordi muskelarbejdet gør kroppen varm.

Sved

Hårdt fysisk arbejde er næsten altid svedigt! Hvorfor sveder man og bliver rød i hovedet, når man har anstrengt kroppen i et stykke tid?

Hvis du anstrenger dig fysisk, begynder du ofte at svede. Det er en god ting, for hvis du ikke svedte, ville du “koge over”. Svedproduktionen er simpelthen kroppens afkølingssystem.

Når man sveder, er det kroppens måde at skille sig af med varme på – en slags omvendt sprinkler, der afvander og afkøler kroppen.

Sved og fysisk form: Nogle tror, at dem der sveder meget og bliver røde i hovedet, er i dårligere form end dem, der ikke gør. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Hvis man sveder meget, kan det lige såvel være et det tegn på, at man er i god form, og kroppen er god til at komme af med varmen, når man bevæger sig.

Vidste du i øvrigt at frisk sved fra et raskt menneske ikke lugter? Det er først når sveden går i forbindelse med de bakterier, man har siddende på huden, at det begynder at lugte…

Muskler

Hvad sker der egentlig i musklen, når man dyrker motion eller anden fysisk aktivitet? Og hvad er forskellen på en maratonløber og en 100 meter løbers muskler?

Når du bevæger dig og er fysisk aktiv, bruger du dine muskler, og når musklerne arbejder, har de brug for ilt og næringsstoffer.

Ved stor anstrengelse har musklerne behov for meget ilt, og derfor slår hjertet hurtigere og vi trækker vejret hurtigere, så musklerne derved får mere ilt. Samtidig bruger musklerne sukkerstoffer og fedt fra den mad, vi har i kroppen og fra vores fedtdepoter.

Muskelfibre: Musklerne består af en masse muskelfibre og hver enkelt fiber kan blive større, hvis man træner musklen. Størrelsen af musklerne afhænger altså af, hvor meget muskelfibrene fylder.
Muskelfibrene hos mænd og kvinder er af samme kvalitet, men mænd er født med flere muskelfibre i musklerne end kvinder, og det er derfor mænd generelt er stærkere end kvinder. Antallet af fibre kan dog ikke øges – tværtimod formindskes antallet med alderen.

Det er en udbredt misforståelse, at nogle har flere muskler, eller kan optræne flere muskler og muskelfibre. Antallet af muskler er det samme for alle, og antallet af muskelfibre kan ikke forøges. Det er arealet af muskelfibrene og derved størrelsen af musklerne, der kan være forskel på.

Musklernes forfald: Faktisk er det allerede fra omkring 30 års alderen at antallet af muskelfibre begynder at falde, og det er blandt andet derfor, det er så vigtigt at holde sine muskler i gang hele livet. Ved regelmæssig motion hele livet kan man forsinke forfaldet af muskelfibrene og dermed udskyde ældningsprocessen af både muskler, knogler og organer.

Røde og hvide muskelfibre: Musklernes muskelfibre kan opdeles i forskellige typer. De to typer, man overordnet skelner mellem, er røde og hvide fibre også kaldet langsomme og hurtige fibre.

De røde (langsomme) er de fibre, man bruger, når man skal yde noget, der kræver udholdenhed. De hvide (hurtige) fibre bruger man, når man skal udføre hurtige pludselige bevægelser. Det kaldes også en eksplosiv bevægelse, fordi det sker hurtigt og kraftfuldt.

Mængden af røde og hvide fibre: Man er født med både røde og hvide muskelfibre, men ved træning kan man ændre på, hvor mange man har af henholdsvis de røde og hvide. Det er dog ikke sådan, at man kan have udelukkende røde eller udelukkende hvide muskelfibre.

De fleste almindelige mennesker har omtrent lige mange, og groft sagt bruger man almindeligvis de hvide muskelfibre, hvis man pludselig skal løbe efter bussen, og de røde hvis man skal gå op af trapper.

Træningsform bestemmer fibertype: Professionelle sportsudøvere har en interesse i at øge antallet af den ene eller anden type muskelfibre, alt efter hvilke sportsgren hun/han dyrker. En maratonløber vil f.eks. dyrke udholdenhedstræning, fordi det giver en overvægt af røde muskelfibre, der er nødvendige, når man skal kunne løbe i flere timer.

En 100 meterløber derimod har brug for mange hvide muskelfibre for at få kroppen til hurtigt at komme op i højeste gear. Derfor vil træningsmetoden hovedsagelig være sprint og andre eksplosive øvelser.

Almindeligt muskelarbejde: I dagligdagen bruger man sine muskler moderat (medium) i forbindelse med, at man går eller cykler og på andre måder bevæger sig, uden at man nødvendigvis bliver forpustet og sveder. Ved denne type muskelarbejde stimulerer man stille og roligt musklerne, men uden at de bliver brugt så meget, at de bliver større af det.

Anstrengende muskelarbejde: Efter træning og motion, hvor man har anstrengt musklerne, skal musklerne ”komme sig” igen. Når man belaster muskelvævet, bliver det til en hvis grad nedbrudt, hvorefter det bliver genopbygget, men til et andet niveau, end før man gik i gang.

Musklen bliver lidt stærkere efter træning og hvis denne proces gentager sig ofte, vil man blive stærkere og i de fleste tilfælde få større muskler. Denne genopbygningsproces kræver proteiner og andre næringsstoffer, så husk at spise et sundt og nærende måltid eller snack, efter du har været meget fysisk aktiv.

Det er ikke nødvendigt for hverken topidrætsfolk eller almindelige mennesker at spise kunstige kosttilskud som proteiner og energidrikke, da vi kan få alt, hvad vi har brug for, via vores almindelige kost.

Fedt (klik på billedet for stor størrelse, fra udstillingen Sport og Spinat af Christina Fromberg)

Selvom vi skal passe på ikke at få for meget fedt i kosten, skal vi også passe på ikke at skære fedtet helt væk.

Da fedme efterhånden er ved at blive et alvorligt sundhedsproblem, hører man ofte, at vi skal passe på med ikke at få for meget fedt i kosten. Det må dog ikke forveksles med, at vi slet ikke skal have noget fedt.

Kroppen har brug for sunde fedtstoffer, da der er mange af de kemiske processer i kroppen, der kræver fedt. Men hvis du har for meget fedt på kroppen (og ikke lider af sygdom), er det et udtryk for, at du får for meget energi, og at energien derfor lagres som fedt i kroppens fedtdepoter.

Grunden, til at kroppen lagrer energi på denne måde, har blandt andet noget at gøre med vores gener og hvordan de er programmeret til at oplagre energi, når man spiser.

Der skal være en balance: Husk at der skal være balance mellem dit kalorieindtag og din forbrænding! Hvis du spiser eller drikker mere energi end du bruger, samler der sig usundt fedt på din krop. Hvis du spiser eller drikke mindre energi end du bruger, bliver du tyndere og tyndere – og det er heller ikke sundt.

Afslapning koster også energi: Uanset hvad du laver, skal du forbrænde energi for at holde kroppen i gang. Hjertet skal slå, du skal trække vejret og du skal holde din kropstemperatur. Det kalder man det basale energiforbrug (forbrænding). Men hvor meget du forbrænder gennem daglige aktiviteter, afhænger af hvor ofte og hvor meget du bevæger dig. )

Forbrænding

Kroppen er ligesom en motor, der skal have brændstof for at kunne køre. Men vi skal passe på med at få for meget brændstof i form af mad og drikke.

Når du bevæger dig rundt til dagligt, forbrænder kroppen den energi, du har indtaget i form af mad og drikke. Hvis du i løbet af dagen spæner rundt og er fysisk aktiv på forskellige måder, skruer du forbrændingen i vejret. Man kan også godt forbrænde energi, når man sidder helt stille eller sover, men det er ikke særlig meget.

Du forbrænder i forhold til din form: Hvor meget du forbrænder, afhænger af hvor ofte, og hvor meget du bevæger dig. Altså af hvor god form du er i. God fysisk form vil sige, at din krop er god til optage ilt i blodet og til at pumpe det rundt i kroppen (kondition). Det betyder også, at dine muskler er vant til tit at blive brugt på en anstrengende måde, så de er gode til at optage ilt og næringsstoffer.

Hvad hvis man er inaktiv? Hvis man sidder stille det meste af dagen, er der ikke stor sandsynlighed for, at man kan nå at forbrænde den energi, man indtager gennem mad og drikke. I det tilfælde vil kroppen i stedet oplagre energien og på længere sigt vil det give flere kilo på sidebenene.

Hvor kommer formen fra?

Hvordan kommer man i god form og hvilken betydning har ens nuværende form for den fysiske form, man godt kunne tænke sig at komme i?

At være i god fysisk form handler om, at der er balance i forholdet mellem fedt og muskler på kroppen. Men det handler også om kondition og mange andre forhold.

Den gode form afhænger ikke kun af, om man dyrker nok motion. Der kan være arvelige betingelser for, at man ikke kan yde så meget. Eller man kan have luftvejssygdomme som astma, der gør, at man let bliver forpustet.

Kom i form: Hvor lang tid det tager at komme i topform, hænger sammen med, hvilken form du er i nu. Hvis du er i dårlig form og bliver meget forpustet efter kort tids bevægelse, tager det selvfølgelig lidt længere tid at komme i topform, end hvis din form i forvejen er god.

Kom i gang: Selvom din form måske ikke er helt i top, handler det bare om at komme i gang. Det kan godt være, at det er hårdt de første par gange, men allerede efter kort tid, vil du kunne mærke en ændring.

Start langsomt op: Husk dog at starte langsomt op, i stedet for at lægge meget hårdt ud og tænke: “Nu skal jeg i form lynhurtigt, så jeg skal bare træne igennem!”.

Hvis du går amok de første par gange, du dyrker motion, er der stor sandsynlighed for, at det er så ubehageligt, at du hurtigt dropper det igen. Det er vigtig, at du starter stille og roligt og at det du laver, er noget du har lyst til.

Man kommer ikke i form af at overanstrenge sig et par gange og så give op igen. Start langsomt op og øg intensiteten hen ad vejen. Øvelse gør mester – og husk at det skal være sjovt!

Hvordan kommer jeg i gang? Man kan faktisk komme ret hurtigt i form ved at lave nogle få ændringer i sin hverdag. Hvis du cykler på arbejde i stedet for at tage bussen eller bilen, tag trapperne i stedet for elevatoren, osv., vil det have stor betydning for din krop og sundhed.

 Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Lea Allingham Nielsen